Min tale på det dankse Årsmødet
28. Mai 2021
Kære Alle,
Hvor er det godt at se jer.
Hvor er det dejligt at komme til Husum til de danske årsmøder.
Efter et meget hårdt og isoleret år trænger vi vist alle til at mødes, være
sammen med venner og diskutere.
De danske årsmøder har en særlig betydning.
For mig personligt.
Som ungt barn på DGF idrætspladsen i Flensborg sammen med min
børnehave eller mit fritidshjem.
Men også senere som teenager hvor man ikke rigtig gad være del af
optoget og forsamlingerne, men hvor man så alligevel, senest som student,
var stolte over at være del af mindretallet.
De danske årsmøder giver også anledning til en debat omkring hvad
danskhed i Sydslesvig eller det at være frisisk faktisk betyder.
Hvad udgør vores mindretal i 2021?
„ Sprog, sang, mening og mod- det danske mindretal i 101 år“
Det danske mindretal har en spændende historie.
I mange årtier var det hårdt at stå fast ved sin danske identitet.
Vores forfædre og formødre har brugt årtier og rigtig mange kræfter på at
dansksindede sydslesvigere og frisisk sindede ikke bare bliver accepteret,
men at vi som mindretal bliver ligestillet med flertalsbefolkningen.
Det skal og kan vi være taknemmlige overfor.
Det er anderledes at være dansk sydslesviger eller frisisk i 2021 end det
har været i 1986.
Som mindretal ved vi godt hvor broget samfundsudviklingen kan være.
Og hvor hurtigt det kan gå at diskriminering stiger.
I min tid på Duborg Skolen har jeg lært at vores danske rødder og værdier
er humanisme, mangfoldighed og samfundssind.
Det er anderledes at være mindretalsdansker i en tid med permanent
grænsekontrol, vildsvinehegn og en indadvendt dansk politik.
Det er anderledes at være mindretalsdansker i en verden hvor mindretal i
mange regioner er langt fra den ligestilling vi har opnået.
Vores mindretal findes i mange modeller.
Vi har forskellige fritidsinteresser, baggrunde og forskellige politiske
holdninger.
Nogle af os er endda medlem i et andet politisk parti.
Men der er meget vi er fælles om.
Vi ved hvad det betyder at være del af forskellige kulturer og tale
forskellige sprog.
Vi ved at mangfoldighed er noget særligt.
Vi har et særligt fællesskab.
Og vi er i stand til at tænke grænseoverskridende.
Sydslesvig er en stærk europæisk region.
Og jeg er utrolig glad og beæret over, at jeg får lov til at repræsentere
sydslesvig og os mindretalsdanskere i Europaparlamentet.
Det er ihverfald den selvforståelse jeg har.
To dage før valgdagen i 2019 blev jeg ringet op af en ældre sydslesviger
fra Harrislev.
Jeg sad I bilen på vej til eller fra et vælgermøde tæt på Hamborg.
Han sagde at han overvejede at stemme på mig, men at han lige vil høre
fra mig personligt, om jeg vil kæmpe for mindretallets sag i Brussel.
Jeg svarede, at det er det min politiske og personlige selvforståelse går ud
på.
Og det er det mandat jeg vil leve op til.
I Europaparlamentet sidder vi Grønne og SSVs europæiske paraply parti
EFA i samme gruppe.
Det er os der sammen kæmper for at få mindretalsrettigheder på
dagsordenen.
„Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller
social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller
andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold,
fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er
forbudt.“
Artikel 21 i EU charta om grundlæggende rettigheder er meget klart.
Men lever EU og medlemsstaterne virkelig op til det?
Mange af os har i de sidste år engageret sig for Minority Safepack
initiativet.
Mindretalsrettigheder bør komme på dagsordenen i Brussel.
Vores engagement for mindretalsrettigheder i EU er en kamp for
anerkendelse af vores identitet og et udtryk for solidaritet med mindretal
andre steder i EU.
Mere end 60 millioner EU borgere er del af et nationalt eller sprog
mindretal.
Sproglig og kulturel mangfoldighed udgør Europa.
Og det er en skam at EU kommissionen nægter at kæmpe for vores
rettigheder.
Det handler om grundlæggende menneskerettigheder.
Her i Husum vil jeg understrege vores fælles indsats for mindretalssprog.
EU kan og skal gøre mere for at styrke mindretals- og regionalsprog.
Det gælder især for små sprog som kun bliver talt af få tusind mennesker.
Vi arbejder for at EU støtter flere projekter for at styrke mindretalssprog
og vi vil etablere et europæisk Mindretals- og Regionalsprog center.
Mange europæiske mindretal befinder sig i en alvorlig situation.
Sinti Roma i Østeuropa lider under systemisk statslig diskriminering.
Boforholdene er elendige og de bliver nægtet adgang til uddannelse og
sociale ydelser.
Det er simpelthen en skandale.
Det kan vi ikke være bekendt.
Mindretalspolitik er i Brussel meget kontroversielt.
Jeg var de Grønnes og EFA gruppens ordfører for Minority Safepack
Initiativet.
Også i Europaparlamentet var der stort pres fra rumænske og spanske
kollegaer som primært anser mindretalspolitik som et instrument de kan
bruge i forhold til deres regionale konflikter, som f.eks. i Katalonien.
Det lykkedes dog for os i Parlamentet at forhandle en stærk resolution på
plads som entydelig bakker op om mindretalsrettigheder.
Desværre ignorerede EU Kommissionen ønsket fra 1,2 millioner borgere
og opfordringen fra EU Parlamentet.
De afviste Minority Safepack initiativet.
Men kampen fortsætter.
Jeg bakker fuldt og helhjertet op om FUENs klage mod EU kommissionen.
I Europaparlamentet presser vi yderligere på og har inviteret forskellige
EU kommissærer til høring.
EU er i gang med en større diskussion om EUs fremtid. Processen skal
give borgerne mulighed for at komme med deres ønske om hvordan EUs
fremtid skal se ud.
Det er både online konsultation og mulighed for at gennemføre egne
events.
Jeg vil slutte med at opfordre os alle til at deltage i processen og råbe op
for mindretalsrettigheder.
Som jeres EU parlamentsmedlem vil jeg takke for at i gad lytte til mig og
jeg vil tilbyde at i altid kan kontakte mig hvis der er europapolitiske
spørgsmål i gerne vil drøfte.
Mange tak.