Leserbrief in Flensborg Avis: Forslag i ubalance

Wow, den danske regeringen vil lempe adgangen til dansk statsborgerskab for dansksindede sydslesvigere. Tilbuddet om et dobbelt statsborgerskab, der genspejler den dobbeltkulturelle virkelighed i mindretallet, er smukt og som vækker umiddelbart glæde hos sydslesvigere som os, der føler os helt hjemme i begge kulturer. Vi har begge forskellige tilgang til mindretallet, men vi kan nemt få adgang begge to. For i det nye udkast er det blevet langt mere nemt at få pas, end det så ud til i det oprindelige udspil.
Alle ansøgere skal være født eller opvokset i Sydslesvig, og helt eller delvist have gået i dansk skole, eller kunne godtgøre danskkundskaber i skrift. Desuden skal ansøgerne kunne opfylde mindst ét ud af følgende kriterier: Ansøgeren kan dokumentere dansk afstamning. Ansøgeren har haft bopæl i Danmark eller et andet nordisk land i mindst tre år. Ansøgeren har i en periode mindst 10 år udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivilligt arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det danske mindretals foreninger. Udover, at vi begge er gået i dansk skole, kan Katrine dokumentere sin afstamning, og Rasmus har boet og studeret i Danmark i mere end tre år. Begge kriterier strider dog imod mindretallets sindelagsprincip, hvor hverken afstamning eller ophold i Danmark skaber tilhørsforholdet. Det har tværtimod altid været vores fornemste princip, at vi ikke gradbøjer danskhed ift. afstamning.
Men eventuelle udfordringer med afstamnings- og opholdskravet vil blive blødt op i det aktuelle udspil.  Mens der oprindeligt var tale om 10 års aktivt bestyrelsesarbejde, er det nu det aktive medlemskab, der er afgørende. Til det er der knyttet en række spørgsmål om definition. Er en alenemor, som ikke har haft overskud til bestyrelsesarbejde, men har bagt kage til alle forældrearrangementer i skolen, fx aktiv nok?
Desuden må man erkende, at mindretalsmedlemmer med handicap, der har været anvist på at bruge flertalsbefolkningens specialskoler, muligvis vil have svært ved at opfylde kriteriet om dansk skolegang. Ligesom elever med studentereksamen, som fortsætter på universiteterne i Danmark har det nemmere at opfylde kriterierne end unge, der tager en erhvervsuddannelse i Sydslesvig. Men på trods af, at forslaget fortsat skaber skel mellem mindretalsmedlemmerne, åbner det virkelig op for mulighed for dobbelt statsborgerskab for en meget stor del af mindretallets medlemmer.
Problemet er bare, at dette udspil ikke står alene, men skal ses i sammenhæng med helt betydelige stramninger for alle andre, der gerne vil blive dansk statsborgere. For disse gælder fx en skærpe selvforsørgelseskravet, der de facto betyder, at kvinder straffes for graviditet. Hvis de får barselsdagpenge, får det nemlig konsekvenser for mulighed for statsborgerskab, idet en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser inden for en bestemt periode inden ansøgningen. Og da dagpenge fremover skal være til hinder for dansk statsborgerskab, vil de nye regler rent faktisk kunne give en arbejdsløs i Sydslesvig, der aldrig har betalt skat i Danmark, adgang til dansk pas, mens en arbejdsløs i Danmark, som har betalt skat i mange år forinden, vil være udelukket. Og det er kun nogle af de absurde konstellationer, der er tænkelige i sammenhæng med det nye udspil.
Så selvom dette udspil umiddelbart smager sødt, har det en ubehagelig bismag, der afslører, at forslaget er i ubalance. Hvad er vores rolle som mindretal i dette udspil?  Kan vi være bekendt at hygge os i varmen, mens så mange holdes denfor?
Rasmus Andresen og Katrine Hoop, Flensborg